Multiresistente bakterier spredes fortsat på danske hospitaler

Multiresistente tarmbakterier er et voksende problem på danske hospitaler. Fra 2022 til 2023 er antallet af smittetilfælde med CPE-bakterier steget med 43 procent, viser nye tal fra DANMAP rapporten, som SSI og DTU Fødevareinstituttet står bag.

Thursday 22 August 2024

Tidligere var den særlige gruppe af antibiotikaresistente bakterier, der går under navnet carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE) noget danskere hovedsageligt blev smittet med, hvis de blev indlagt på et udenlandsk hospital eller opholdt sig i udlandet i længere tid. Men de senere år er der set en spredning med disse bakterier på danske hospitaler, uden at det kan spores til udlandet.

I 2023 var der 436 smittetilfælde i Danmark, hvilket svarer til en stigning på 43 procent ift. 304 smittetilfælde året før. Bakterierne findes typisk i tarmen, og de er resistente over for meropenem eller et andet carbapenem, der er nogle af vores vigtigste antibiotikatyper til at behandle kritisk syge patienter med. 

Raske mennesker har kun lille risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med bakterien. Risikoen er størst for patienter, der i forvejen er svækkede eller har nedsat immunforsvar som følge af fx en alvorlig kræftsygdom og et langt behandlingsforløb.

Det er kombinationen af en særligt sårbar patient og langvarig behandling med antibiotika, som kan føre til en CPE-infektion. Bakterierne kan blive farlige, når de forlader deres vanlige miljø i tarmen og ender i blodbanen, hvor de giver blodforgiftning. Når antibiotikabehandlingen ikke slår til, fordi infektionen skyldes en resistent bakterie, kan det blive kritisk med en CPE-bakterier i blodet.

Heldigvis er det i Danmark fortsat relativt sjældent, at CPE-bakterier giver blodforgiftninger, og bakterierne findes typisk i podninger, fæces eller urin fra patienterne. Således er fx andelen af blodforgiftninger med carbapenemase-producerende E.coli fortsat under 1%.

CPE er systematisk blevet overvåget siden 2018, og resultaterne bliver offentliggjort i den årlige DANMAP-rapport, som udkommer i november. Kapitlet, der omhandler antibiotikaresistente bakterier i infektioner fra mennesker, herunder CPE, kan allerede nu læses her. DANMAP er et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet og SSI.  


Få mere information om Carbapenemase-producerende organismer (CPO).

Faktaboks

• CPE (carbapenemase-producerende enterobakterier) hører til en større gruppe af multiresistente bakterier, der går under betegnelsen CPO (carbapenemase-producerende organismer). CPO-bakterier omfatter to hovedgrupper af bakterier, nemlig tarmbakterier og miljøbakterier. Kendte tarmbakterier som E. coli, Klebsiella pneumoniae og Citrobacter freundii hører blandt andet til CPE. Kendetegnende for alle CPO-bakterier er at de er blevet så resistente, at der kun er få virksomme antibiotika tilbage at behandle med.

• Sundhedsstyrelsen udgav i 2018 en vejledning til opsporing og håndtering af CPO. Denne vejledning forudsætter blandt andet at alle nye fund af CPO-bakterier i prøver fra patienter eller miljø anmeldes til SSI.

• Mange som er smittet med CPO-bakterier, er raske smittebærere og har CPO-bakterierne i tarmen uden at have symptomer.  

• Personer som i forvejen er syge og svækkede kan dog blive alvorligt syge af CPO-bakterier, fordi de er mindre modstandsdygtige overfor infektioner. CPO-bakterierne giver da oftest blærebetændelse eller blodforgiftning. 

• Smitte sker først og fremmest ved tæt kontakt med andre mennesker. CPE er tarmbakterier, der udskilles med afføringen, og på huden findes bakterien især i skridtet. Miljøbakterierne findes på overflader og i fugtige miljøer. Du kan forebygge smitte med god håndhygiejne, hvilket især er vigtigt efter hvert toiletbesøg.  

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Kontakt

Ute Wolff Sönksen Overlæge Statens Serum Institut