2. Introduktion til DANMAP

Læs hele det indledende kapitel her

Introduktion til DANMAP

DANMAP er et overvågningsprogram med fem hovedformål:

• At opgøre forbruget af antibiotika til produktionsdyr og mennesker
• At overvåge forekomsten af antibiotikaresistens i bakterier isoleret fra produktionsdyr, fødevarer af animalsk oprindelse (kød) og mennesker
• At identificere områder med behov for yderligere viden, f.eks. om overførsel af antibiotikaresistens mellem forskellige værter eller mulige sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og antibiotikaresistens
• At levere data til dyrlæger, læger og andet sundhedsprofessionelt personale til brug i beslutningsstøtte f.eks. som basis for antibiotikabehandlingsvejledninger
• At fungere som vidensbase for myndigheder, forskere og politikere i forbindelse med risikovurdering og risikostyring, for dermed at understøtte beslutninger om forebyggende foranstaltninger og kontrol af antibiotikaresistente bakterieinfektioner

DANMAP er i løbende udvikling. Siden 2021 har DANMAP også leveret en integreret analyse af resistens i bakterier fra mennesker og produktionsdyr. Der har indtil nu ikke været overvågning af forekomsten af AMR i miljøet.  

Overvågningsprogrammet blev startet i 1995 af et forskernetværk mellem Veterinærinstituttet, Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut, der interesserede sig for og bekymrede sig om en mistænkt sammenhæng mellem et stigende antibiotikaforbrug i fødevareproduktionen og forekomsten af antibiotikaresistens blandt mennesker. Fra ministeriel side var der forståelse for behovet for at et overvågningsprogram blev etableret. DANMAP var således fra dag et finansieret og støttet af både fødevare-og landbrugsministeriet og sundhedsministeriet. En stor del af programmet bygger dog på frivillig deltagelse af humane laboratorier, som fremsender bakterieisolater til yderligere karakterisering af antibiotikaresistensprofiler.

DANMAP overvågningsprogrammet bygger på fire væsentlige dele: veletablerede og velfungerende diagnostiske laboratoriesystemer, veldesignede og repræsentative prøveindsamlinger, pålidelige registre, samt gensidig tillid og åbenhed mellem alle samarbejdspartnere.

En positiv effekt af de regelmæssige møder og udveksling af viden mellem interessenter er, at disse er nyttige i andre sammenhæng, for eksempel ved at bidrage til en fælles vidensbase om laboratoriemetoder. Det sikrer og bidrager til løbende forbedringer og harmonisering af laboratoriearbejdet. Et tæt samarbejde på tværs af sektorer og mellem forskellige interessenter bidrager også til en bedre gensidig forståelse, hvilket forenkler udviklingen og arbejdet mod fælles mål.

Disse kategorier af bakterier er inkluderet i DANMAP:

• Humane kliniske isolater, som afspejler niveauet af antibiotikaresistens hos patienter på hospitaler og i praksis.
• Fødevarebårne bakterier i hele kæden fra landbrug til patient for at overvåge niveauet af antibiotikaresistens i disse zoonotiske bakterier,  fælles for mennesker og dyr 
• Indikatorbakterier fra raske produktionsdyr, for at overvåge status for antibiotikaresistens i husdyrsreservoirer 
• Kliniske isolater fra syge produktionsdyr 
  
  

DTU Fødevareinstituttet og det Nationale Referencelaboratorium for Antibiotikaresistens ved Statens Serum Institut (SSI) er ansvarlige for dataanalyse og formidling af resultater, hovedsageligt via den årlige DANMAP-rapport og seminar. Formidlingen af analyseresultater er uafhængige af politiske interesser, risikostyring og private industrier.
DANMAP-programmet finansieres i fællesskab af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 
For yderligere information om tilblivelsen og udviklingen af DANMAP, henvises til kapitel 2, “DANMAP – Et 20 års perspektiv” i DANMAP 2015 og kapitel 1, “DANMAP - begyndelsen” i DANMAP 2020.